1/12-2010

Hurra – Utibe har ringet, vi skal på emigrationskontoret i morgen, vi har intet tidspunkt, men lige nu betyder det absolut ingenting. Alene tegnet på at der sker lidt er mere end vi de sidste mange dage har oplevet.

Vi ved dog ikke hvad det kommer til at betyde for udrejse datoen – men også det er pt. underordnet.

Den anden gode besked, er at vi har fået lov at tage Efeanyi med på en tur på lørdag – vi har ingen ide om hvad vi skal, men glæder os til at være sammen med ham, og lære ham bedre at kende.

Mrs. Silver fra Elias Pauls børnehjem, er begyndt at skrive og ringe til os ofte – hun rejser til Danmark på søndag, og tror hun håber på, vi også vil være i Danmark til den tid. Men det når vi vist ikke, hun tager allerede hjem igen fredag d. 10. dec. som jo ellers er Elias Pauls fødselsdag, vil ellers have nydt også at kunne inviterer hende – men så hurtigt kan vi vist ikke forvente tingene sker hernede.

Elias Paul har haft et par dage med snot og hoste, og da vi fortalte det til Mrs. Silver, var hun bekymret for malaria, da Elias Paul havde et tilbagefald for ca. 3 måneder af malaria – også dejligt at vide. Vi har i det hele taget haft stor fornøjelse af at beholde et tæt forhold til Mrs. Silver i den periode vi har været hernede.

2/12-2010

Vi har i dag været på paskontoret, og sikke en skøn oplevelse - især her bagefter 8-))

Vi startet morgenen med stor lækker morgenmad - det er første morgen vi får andet en toastbrød med smør - så det var festligt med omelletter, pandekager og baked beans.

Vi tog afsted klokken 9 - var på paskontoret kl. 10 - sad i en udendørs ventesal i 1½ time i 35 graders varme, igen meget anderledes en paskontoret i Århus, der var kyllinger, folk der lavede mad, og masser af smukke mennesker i alverdens farverstrålende dragter.

Herefter blev vi ledt over til næste kontor, hvor kun 1 forældre og 1 barn gik med ind for at få taget billeder og tjekke oplysninger på det nye pas. Dette tog ca. 1 time - og nu er vi så endelig igennem alle de instanser vi skal igennem her i Nigeria. Nu mangler vi bare det færdige pas - det tager ca. 5 arbejdesdage, men har af vores advokat fået af vide, at de lige pt. arbejder hurtigt på paskontoret - så håber vi er hjemme i næste uge engang 8-))))))))))))))

I aften laver Thomas og Mette aftensmad til hele Sharons hus, den står på frikadeller, kold kartoffelsalat og tomatsalat - det kan kun blive en god aften.

3/12-2010

Idag har vi (igen) været ved poolen - vi havde bla. en lang snak om hvem man elsker - og Elias Paul elsker: Mummy, daddy, Chika, Chikas mummy, Chikas daddy, mormor, farfar, morfar, farmor, onkel Søren, onkel Peter og onkel Tue - "but mummy, I will tell you, who I do not love - satan and santans children, but he only have evil children".

Han er blevet meget mere åben overfor sin egne følelser, og kan også blive helt imponeret over sine forældre - som da Anne-Mette slog en karkkelak ihjel - "my mummy has power" sagde han, og var godt tilpas 8-))

I eftermiddag er Elias Paul blevet klippet hos den lokale frisør, til den nette sum af 400 Naira - som er ca.18 kroner, så det er til at komme sig over.

Ellers har vi her til aften først fået af vide, vores pas er klar - vi kunne rejse i morgen - men nu får vi så af vide at vi tidligst kan rejse på tirsdag.. Men tror vi 4 familier prøver lidt til, så vi forhåbentlig kan rejse søndag eller mandag..

kl.23.00

Vi kan nu tidligst rejse tirsdag - da vi skal være på LIFEs kontor kl.. 9.00 mandag - så vi tager lige et par dage ekstra alligevel.. Endnu en nyhed, her til aften landede endnu en dansk familie der er hernede for at adoptere - det er anden gang de er i Nigeria for at adoptere, så de er lidt mere hærded end vi andre var, da vi landede for 6½ uge siden.

4/12-2010

Vi har haft en rigtig god dag med Ifeanyi, Thomas tog på børnehjemmet allerede kl. 9 - men på grund af trafikken mødes vi(Elias Paul og Anne-Mette) først med Thomas og Ifeanyi kl 11 i Shoprigt. Hvor vi fik købt lidt til både Elias Paul og Ifeanyi, spiste frokost på KFC, og tog derefter til Tanzan Jetty, en mini bådhavn - hvorfra vi sejlede i en lille speedbåd os 4 samt vores chaufør Aina til Takwa bay.

Ved stranden svømmede vi, drengene red på hest, Anne-Mette fik købt små ting ved de handlende, spist grillede fisk, spillede bold og frisbee. Ved 3 tiden tog vi tilbage, stoppede kort for at smage suvy, knald lækkert grillede kød, i stærkt krydderi med rå løg og tomater som tilbehør. Vi afleverede en glad dreng på børnehjemmet ved 6 tiden, hvorefter vi tog hjem igen, fik et tiltrængt bad, og hilste på de sidste 2 hold dansker, som lige er ankommet, inden vi fik trætte i seng.

5/11-2010

Havde knap fået øjne, da Elias Paul vaklede ud for at finde en gave fra julemanden, som heldigvis havde været her. Hvilket han også forventede, og var denne gang helt klar over hvordan pakken skulle ordnes og udpakkes..

I formiddag har vi pakket de første 3 kufferter, og er nu helt klar til vores pas kommer - men endnu engang er det med passet lidt forvirrende.. Vi tog op for at sige farvel til Elvira, og afleverer vores gaver til hende og hendes mand - Elvira tager til Danmark i morgen sammen med en stor delegation her fra Nigeria der skal rundt og besøge alt fra danske adoptiv familier til statsforvaltningen.

Først fik vi af vide vi først kunne rejse tirsdag, da vores sidst papir ikke var færdige endnu. Men senere fik vi af vide at vores papir måske kunne blive færdige, hvis vi meget gerne ville hjem - så om vi kommer afsted i morgen eller ej er stadig lidt i det uvisse..

I aften har vi været på beach bar for at spise, bare os 3 - det var rigtig hyggeligt, og smukt at kigge ud over vandet imes det blev mørkt.

8/12-2010

Endelig hjemme igen - mandag d.6/12, klokken 13 blev Elias Pauls pas færdigt - og vi tog promte i lufthavnen, som(i forhold til hvad vi forventet)var en nemt kapitel. Vi fik tjekket ind, og gennem rodet alt bagage af søde mennesker, som ikke forlangte penge under bordret, eller på andre måder var ubehagelige. I emigrationen, tog det lidt lang tid, og der var mange spørgsmål - hvorfor er dit barn sort, og han er for sort til at være din søn, hvad har du laver i Nigeria, hvorfor vi du adopterer og hvordan - men alle med et stor smil og taknemlighed over at vi vil "tage os af deres børn" - vi prøvede flere gange at fortælle at det var os der var de taknemmelige - men det vandt ikke rigtig gehør.

Turen fra Lagos til Amsterdam, gik fint, mad, juice og film var utrolig populær, og det blev kun til små 3 timres søvn. 2 timer Amsterdam tilbragte vi med Hanna, Mikkel og Otto, inden vi sagde farvel og tak for de sidste mange uger.. Og endelig med 1 times forsinkelse gik turen til Billund.

Vi fik den skønneste modtagelse, og er så uendelig glade for alle de søde mennesker, der kom og bød os velkommen hjem. Elias Paul tog det fint, han vil gerne de mange mennesker, og elsker at være midtpunkt, så det passede ham godt. Efter kort tid, sloges han i sneen med de andre børn - og vi tilbragte 1 time i lufthavnen med at lege i sneen.

Onkel Tue og Anne-Mette kørte os hjem, og blev til en rugbrød - det er så dejligt at være hjemme, og vi nyder at være i vante omgivelser - og Elias Paul tager det fint. Han er flere gange om dagen lide rundt at tjekke de forskellige skuffer og skabe, samt sit værelse.

9/12-2010

Så har vi været hjemme i 2 dage, og nyder det stadig i stor stil..

I går kom Chika og familie hjem til Danmark, og de 2 børn snakkede sammen over skype - til stor fornøjelse for os forældre, tror altid de vil have noget sammen, som vi ikke helt kommer til at forstå..

Vi går aftes havde vi også besøge af 2 veninder og deres familier, og mormor og morfar kom direkte fra lufthaven, for at se deres sovende barnebarn - så der er sket lidt hele dagen. Da Gitte og hendes familie kiggede forbi i går aftes, ville Elias Paul gerne vise hans værelse, og tror han synes der var mere at byde på, så de fik lige den store rundvisning i hvordan tingene er i DK - først eget værelse - egen seng - toilet, med 2 knapper en til wewe en til puppup - et køleskab, som bliver fyldt op, når man tager noget ud, en fryser til kolde ting  - (forældrene synes fremvisningen var begyndt at trække ud - så de sagde en sidste ting må du vise frem) - det blev sneen - hele familien, som tæller 5 blev trukket ud i bryggerset, for at kunne se sneen ud gennem døren.. Det var så sjovt og skønt at hører hvilken ting, der lige havde talt mest til ham, og hvad han var mest stolt over her i DK - og det var jo ikke lige de ting, vi lige selv var kommet i tanke om 8-))