1/11-2010

Tænk at vi allerede har været her i 12 dage - det føles slet ikke sådan - og vi har haft Paul hos os siden sidste mandag, så altså i en uge. Tiden går faktisk ret hurtigt, selvom vi absolut ikke laver noget som helst, ud over at lærer hinanden at kende, som altså også ca. 1 gang dagligt, kræver sin mand. Men det går bedre, og vi har stor glæde at at være sammen med Mette, Johan og Chika - tror måske de 2 børn også slapper lidt mere af når de bare kan lege sammen, uden altid at skulle forholde sig til os.

Dagen er igen blevet brug ved vores nyfundet pool - aftensmaden spiste vi hos Sharon og vi sluttet dagen af med at falde i søvn, imens Paul så Lille Virgil og Orla frøsnapper - som bestemt er en farvorit - selvom han er virkelig bange for den tudse, Oscar får i fødselsdagsgave af Lille Virgil. Han fanger en masse sætninger fra de film vi har med herned, og spørger om hvad alt muligt betyder. Og nu kan han også sige mormor, farmor, morfar og farfar i den remse - så tror ikke helt, han har fanget hvordan de passer sammen, eller hvem der er hvem.

Vores niece har altid været bange for hunde, og troede ikke man kunne være mere bange end hende, men det er Paul, han er dødensen angst for hunde, igår mødte vi gravhunden hos Sharon, og han skreg og kravlet helt op på Anne-Mettes skuldre inden vi andre overhovedet så hunden, så det bliver bestemt et stort arbejde, når han skal vænne sig til hunden derhjemme. Den tid, den glæde 8-)

2/11-2010

Idag blev det tid til ministeriet - vi mødes alle 4 danske familier derinden kl 11.30 og kom alle godkendt ud kl. 13 - så det var faktisk ret nemt, og slet ikke så træls som vi havde forventet. Vi blev ikke spurgt om så meget, men vi sad jo også 13 mennesker inde i et lille rum, så måske de heller ikke rigtigt gad alle os, så det var dejligt smertefrit. Nu venter vi så på tid ved domstolen, og håber at få en tid om 1-2 uger.

Vi tog alle 13 ud til frokost, og fejret os selv, og  børnene som nu næsten er vores(mangler jo stadig domstolen) 8-) Dejligt lige at se hinanden, vi bor ikke så tæt ved hinanden, så det er kun anden gang vi ses.

Her i eftermiddag har Chika og Paul set tegnefilm, skiftevis på hver deres hotelværelse.

3/11-2010

I går aftes kom Elvira forbi - 1 god nyhed - og 1 dårlig. De håber at vores sag allerede kommer for domstolen inden d. 10 november, hvilket er vildt hurtigt i forhold til de nye regler(som jo ikke rigtigt bliver holdt alligevel)og det er selvfølgelig dejligt. Den dårlige er at alle offentlige instanser i Nigeria truer med at strejke fra d.10. november - det vil også sige domstolen, dem i ministeriet og dem er laver papir til pas m.m. Hvilket så vil sige at vi ikke kan få lavet pas til Paul, så vi kan komme hjem igen. Der er stadig lidt uenighed, om der skal strejkes eller ej - men Elvira som jo har en finger på pulsen, tror på det, så det bliver jo nok til noget. Hvor lang strejken bliver er der ikke rigtig nogen der har et bud på, men den sidste varede i 40 dage - men man har jo lov at håbe.

Mette, Johan og os har bestemt os for at blive boende her på hotellet, det koster det samme som at bo privat, og der er næsten altid AC på, hvilket vi ikke kan regne med hos de private familier, vi skal godt nok betale for at få vasket tøj, men synes bestemt det er det værd. Det er et lidt pudsigt hotel, vi bor jo os 4 adoptiv familier, der alle spiser enten hos Sharon eller hos Elvira, og derudover er der 4 andre værelser og mindst 2 af dem bliver lejet ud på timebasis for nogle forretnings mænd og deres unge elskerinder - men de er alle rigtig søde, og spørger ind til os, hilser m.m. Men det er lidt en sjov sammenblanding. De mænd og 1 dame der arbejder i receptionen, gør alt hvad de kan for at hjælpe, de vil også gerne deltage lidt i vores børneopdragelse, tror de synes, vi virkelig har brug for hjælp.  

Vi mangler faktisk også penge, har brugt de sidste dage på at finde steder hvor vi kan hæve Euro - men det er helt umuligt, så nu har Thomas fået vores bank til at overfører et lidt større beløb i Euro til os alle 4 - til en konto i Hong Kong, som forhåbentlig sender dem videre til LIFEs kontor. Der hvor vi spiser, modtager de kun Euro, synes ellers vi har taget en del med, men de er altså ved at være brugt - så til jer der er på vej herned, bring rigeligt med Euro med.

I dag har vi været i Shopright - lidt a la Bilka - Paul er ikke så god til at shoppe, han kunne simpelthen ikke forstå at han ikke bare kunne få alle tingene, og allerhelste en cykel - så rigtigt hyggeligt var det ikke - men så har han i det mindste set en "rigtig butik". Måske med tiden, han kan blive en shopaholic som sin mor. De havde også en rigtig cafe, så sluttet af med en latte og en fanta, ikke dårligt 8-))))

4/11-2010

OK - idag har været noget speciel, og ikke på den gode måde :-(

Paul starter med et større skrige/græde/råbe anfald, allerede inden han var rigtig vågen. Derefter gik Thomas arbejdescomputer helt kaput - hvilket så betyder han ikke kan arbejde mere hernede fra. Selvom han endda fik mulighed for at få en ny herned, var det ikke den samme pc - så det hjalp desværre ikke meget.

Dernæst ringede Utibe, helt paniks, de har haft en hacker på deres net, og den konto i Hong Kong er ikke LIFEs - så de 2000 Euro kommer altså ikke til os, men tilgengæld til en eller anden svindler :-(  Og ikke nok med, at vores penge nok er forsvundet(banken arbejder på at trække dem tilbage)vi har stadig ingen penge. Johans bror har prøvet om vi kunne overfører penge via Western Union, men det kan man kun, hvis vi har en bank konto i Nigeria.. Så nu må vi lige ligge hovedet lidt i blød, for at få lidt euro herned. Strejken truer også stadig, og sidst men ikke mindst, er vores Air-Condition begyndt at dryppe med masser vand.

Det gode er at vores lille sveske, har været i perle humør siden i morges, og kan nu også sige: I´m mummys kælepot :-))

5/11-2010

Det lade ikke til vi får vores 2000 euro tilbage, har prøvet at få fat i banken flere gange, og da det endelig lykkes, kunne de ikke rigtig sige andet, end at pengene var trukket fra vores egen konto - så det er selvfølgelig rigtig surt. Tilgengæld har vi nu fået det rigtige konto nummer, og håber på at få nogle penge i løbet af næste uge.

De næste 2 danske par er kommet til Lagos, og er i dag ude at møde deres børn, glæder os til at hører om det når de kommer tilbage. Det ene par bor her på hotellet, det andet par, sammen med de andre dansker et stykke herfra.

Vi er begyndt at lave "skolestue" for Paul og Chika, hver formiddag bare 15-30 minutter, både med lidt dansk, tegning, at tælle og skrive. De er meget opmærksomme på hinanden og skændes gerne om de mindste ting - og leger så 10 minutter efter gladligt sammen i poolen i flere timer- men tror nu de er glade for "skolen" alligevel.

Joselyn, som kokken i Sharons hus hedder, er fantastisk. Hun laver skøn mad, snakker med alle børnene(de er jo ca.7 ialt) om alt. Og i går spurgte hun Paul om alt muligt, og pludseligt kunne han huske alt muligt fra hans liv inden børnehjemmet, det var så dejligt - både for ham og os, særligt på lang sigt. Så i aften skal vi have pen og papir med, så vi kan skrive ned, især navne både på personer og steder, har nemlig ingen ide om hvordan det staves. Jeg skulle hilse alle i familien Marklund - så hvis I følger med her, er der en særlig hilsen til jer 8-) fra Joselyn.

Svesken har haft et rigtig godt døgn med smil, leg og godt humør, det er så stor en lettelse, at han virker så glad og godt tilpas i så lang tid, og det er første gang siden vi hentet ham på børnehjemmet.

Thomas og Paul legede ambulance og hospital meget af morgenen, og det passede ham utroligt godt, han fandt på op til 18 sygedomme, han fejlede - hvor han blev hentet af ambulancen, kørt til hospitalet, snakkede med lægen, der satte plaster på, og blev kørt hjem til sin mor - hvor han straks fik en ny sygedom. Nu har vi så ikke flere plaster, så håber ikke vi får brug for dem lige pt. Vi har også lige haft en mand inden og lave vores AC, så nu svømmer det heller ikke med vand i vores værelse mere.

7/11-2010

I dag har vi endnu engang været i kirke, denne gang fejrede de ikke mændenes dag, og det blev det altså en del kedeligere af - kun et enkelt nummer med fuld gas, og så blev der eller holdt gruppepsykose bøn, efterfulgt af 1 times prædken. Så nu tror jeg ikke vi tager i kirke lige forløbig. Paul nød tilgengæld at være tilbage i søndagsskole, og se sine venner igen. Heldigvis kom Victor med hans forældre hjem til hotellet. Så nu har Paul en fra sit børnehjem tæt på, og det er han ret godt tilpas med.

De Spanske familier i Sharons hus tog hjem igår, og udover dem, er 2 Italienske familier taget hjem, så det kan altså lade sig gøre, at få sagerne færdige hernede, også med de nye regler. Alle 5 familier har kun brugt 7 uger hernede, så det tegner godt - selv med den truende strejke..

I eftermiddag har vi spillet fodbold, og Thomas og Paul har fundet et sted til at få is sulten slukket 8-)

8/11-2010

Desværre ingen tid i retten til i morgen - endnu i allefald - man har jo lov at håbe. Strejken starter på onsdag, og indtil nu kommer den minimum til at varer 3 dage, og sikkert længere. Men den tid den glæde.

Idag har vi været ved den lokale grønthandler, ude at spille fodbold på vejen og har ellers tilbragt eftermiddagen ved poolen - det kan godt føles lidt underligt ikke at lave noget som helst andet end "ingenting". Men lige nu, går det ret godt med ikke at lave noget som helst.

Så har Utibe lige sendt en sms - ingen ret i denne uge, måske heller ikke i næste. Så nu kan vi rigtig få en masse tid til at lave absolut ingenting - så kan det da godt ske vi skal til at finde på nogle turer ud af hotellet - eller home, som Chika og Paul kalder det. Håber at kunne sætte nogle billeder ind af hotelle i aften, samt af fårene der bor på gaden, med deres lam.

9/11-2010

Endelig blev det til lidt shopping - Mette og jeg tilbragte 5 timer i shopright - så det var tiltrængt - for det er absolut et lille center, med et lille udvalg. Men bare frokost, med salat og en cafe latte, var det hele værd.

Formiddagen har Chika og Paul, leget med lego - dvs. Thomas byggede og de legede med det, de havde hver deres hus, bil, racebil, bord, stol, hund, hundehus - men kun en enkelt tyv, bygget i sort lego, og bestemt upopulær - det endte med han blev brændt levende på et bål, fordi, som vores meget dramatiske børn sagde - "he is a son of satan". Heldigvis blev tyven, efter han blev brændt levende, lavet om til "a son of god" - så legen endte lykkeligt.

10/11-2010

Fik i går eftermiddags fik Anne-Mette af vide at hendes bedstemor var død, så er der bestemt langt hjem :-( Var heldigvis forbi bedstemor for at sige farvel, lige inden vi tog til Nigeria, men ville sådan ønske vi kunne være hjemme, bare lidt. Elias Paul tog det fint, at mor græd - trøstet og kyssede, men spurgte dog ind til om oldemor var brændt - fantasien fejler ikke noget.

Har i dag hyggede os, været på strandbar at få sodavend, legede med lego, læst bog og set lille Virgil for 7 gang.

Vi har endelig fået lidt Euro - tusind tak Peter-Emil.. Som det sidste danske par havde med ned til os, de kom i går aftes, og har allerede efter 20 minutter på børnehjemmet fået deres datter, med hjem.

12/11-2010

Mette og Anne-Mette har været med Joselyn på marked(Lagos marked), først kyllingemarked - 63 store kummefryser, tilfældig placeret under en bro - alle med kyllinger, derudover hundredevis af boder med friskslagtet slagtet dyr i alle afskygninger, så nu er glade for at opdage at Joselyn køber vores kød frosen.

Derefter på grøntsagsmarked, samt æggemarked, hvor vi virkelig fik set en benhård forhandler, Joselyn er meget værdig i sin fremtoning, og omgivet af respekt - hvilket vi fik set på grøntsagsmarked, fik hun ikke prisen - købte hun ikke ved den bod - og hun laver jo en del mad, og køber dermed en del, så alle måtte bøje sig for hende. Hun råbte en ung dreng an, og han bar så alle hendes vare, på hovedet, hele marked igennem.

Derefter til stofmarked - hvor en dame kom hen til Mette, og sagde lidt spydigt : baby thief - og vi havde ikke engang nogen børn med, hvilket hvis var godt nok. Tilgengæld fik vi købt masser af stof, og glæder os nu til i morgen, hvor skrædderen kommer - og tager mål til vores nationaldragter.

Herefter var vi på "ting og sager" marked, fuldstændigt vildt, et kæmpe område, med uendelig mange gange, fyldt med boder og mennesker - en fantastisk oplevelse, meget varm og meget anderledes end vi lige er "vant" til.

Elias Paul er efterhånden blevet vant til at han hedder Elias Paul Ravnholm, og kan næsten sige det, iallefald Elias Paul - Ravnholm er lidt sværer at udtale. Og han har heldigvis, glemt at han gerne ville hedde det samme som spanske fodboldspillere. Ieftermiddags har vi set billeder, og Elias Paul har nu tjek på de fleste familiemedlemmer, fra billeder, han har også set et videoklip af Thomas bror med familie, det var han meget vild med, endelig gik det op for os, at det var fordi han var sikker på at de sad og kiggede på ham i virkeligheden, "They watch me" sagde han og vinkede livligt tilbage til skærmen - og troede os ikke, når vi sagde, at det gjorde de ikke.

Idag mødes alle de danske familier ved Sharons pool, og det var hyggeligt at se alle igen, vi er 12 voksene og 14 børn, så vi er en stor dansk flok.

13/11-2010

I formiddags var alle adoptiv familier i Lagos samlet, i Sharons have, til Afrikansk marked. Pauls bedste ven fra børnehjemmet - Samuel, var der sammen med sin spanske familie - og både at se dem mødes igen og se Samuel med sin familie varmer om hjertet. Fik købt lidt forskelligt, så nu har vi en lille træbus og et batik stykke, som vi bruger til dyne til Paul - dejligt at vi nu alle kan sove med hver vores "dyne".

Efter frokost, kom skrædderen og tog mål til nationaldragter til os alle 3, samt Chika og hendes familie - så vi kan få brugt noget af det stof vi fik købt på marked¨.

Elvira rejser i aften til Spanien og derefter til Frankrig - så hun og hende mand havde inviteret alle adoptiv familierne på aftensmad og drinks i lange baner - så vi har været til fest 8-)) Elias Paul spurgte om hvilken dag det var?? Og Thomas svarede lørdag - Are we going to party every saturday?? Elias Paul elsker hermed fester - især overfloden af mad og drikkevare, og den løssluppende stemning, Elviras børn der optrådte, er bestemt lige noget for ham. Vi andre nød det også, og var glade for han tog det så godt. Vi var ca. 50 mennesker, i 2 stuer - når man tænker på alle børnes fortid, er vi imponeret, over hvor flot de alle klaret "festen". Også her var Paul glad for at se alle sine venner - der var 5 børn fra Pauls børnehjem, de 3 med spanske famlier og 2 med danske familier - dejligt at se børnes ansigter, når de opdager hinanden, det store smil og genkendelsen, i den ellers meget nye verden for dem.

Vi fik torsdag af vide at vi nok skulle i retten torsdagen efter, i går formidags sagde Elvira så, at det skulle vi ikke - og om aftenen til festen, fik vi endnu engang af vide at det skal vi - så vi synes ikke rigtigt at det er til at vide, hvad planen er - men vi håber på næste torsdag.

16/11-2010

Vi tilbragte hele dagen i går ved poolen, og havde det fantastisk sammen med mange af de andre dansker - indtil Chika og Paul opdaget en rotte i poolen, så fik vi en halv time til at gå med at fange den, og sætte den fri på den anden side af hegnet - uden at blive bidt.

Idag har vi været i Lekki Conservations Center, vi havde nok forstillet os flere dyr, men så da aber, fugle, påfugle og et kæmpe firben - vi gik vejen rundt, på et sti system, og var også oppe i udsigts tårne.

I eftermiddag har vi haft besøg af Paul og Susanne og deres tvillinger, de håber at kunne flytte ind her på hotellet, i løbet af ugen.

Alle danske familier skal møde i retten på torsdag - men der er ingen der vil love os, at vi kommer til. Så vi skal herfra kl.6.30, og skal medbringe mad til både morgenmad og frokost, da der godt kan være stor kø til domstolen, og der pt. er uendelig mange adoptivfamilier i Lagos, dertil kommer de nationale adoptioner - så der skal nok blive kamp om pladserne.

18/11-2010

Hurraaaaaaaaaaaa.. Vi har i dag været i retten, og alle danske familier er blevet godkendt.. Det vil sige at den danske familie der er sidst ankommet, kan få deres sag igennem på 3-4 uger. Vi regner og håber på at der nu går ca. 2 uger inden vi kan rejse ud af landet - men igen det er jo Nigeria, og absolut intet er sikkert. Men nu mangler vi, at retten får renskrevet vores papir, Elias Paul Nigerianske pas og en tidligere retur billet, så er vi klar til at tage hjem til Danmark. Om forhåbentlig 14 dage.

Tilgengæld skal retten opleves - lige meget hvor meget jeg beskriver, kan jeg ikke forklarer det - men prøver:

Et stort område, fyldt med folk der laver mad over bål, sælger sko og bælter, høns og deres kyllinger - masser af så skure med forskellige instanser - kørekort, misbrug af børn, retten(hvor vi var), sport og kultur center og en masse andet indimellem hinanden. Vi tog hjemmefra kl.6,30 i morges - var der kl.8,00 og ventet på dommeren i 3½ time i 35-40 grader, hvor efter vi blev kaldt ind til dommeren. Hun sagde en masse vi ikke kunne høre, men sluttet af med at sige at nu var han vores og vi kunne tage ham med ud af landet - og ønskede os alt muligt held og lykke - blev vildt rørt - men nåede dog ikke at tude, da det ca. var overstået på 6 minutter.

Vi har fejret det med Mette, Johan og Chika - med vesteligt mad og vin.. Alle danskerne skal mødes i morgen til Champagne kl. 15 ved poolen - så det skal nok blive hyggeligt.

19/11-2010

Tusind tak for alle tillykkerne på mail, sms og på facebook - vi nyder hvert og et 8-))))

Champagnefest ved Sharons pool, med ja, champagne, lagkage, chips og slikkepinde - hyggeligt lige at mødes alle mand, både de danske familier som var i retten i går og de spanske som var i retten i dag..

Hele formiddagen har Elias Paul og Chika leget bank - og de går virkelig op i det med liv og sjæl, er sikker på de synes det er det bedste job i verden - og i rigtig Nigeriansk stil tog Elias Paul en lille lur i arbejdestiden, så er sikker på han kunne gøre en god figur i en bank hernede.

Susanne, Paul og deres tvillinger er nu flyttet ind i værlset overfor vores, så nu er hotellet igen ved at være fyldt op med adoptiv familier - i morgen flytter endnu et sæt tvillinger ind med deres franske forældre. Der er i øjeblikket 16 der spiser hos Sharon og 18 der spiser hos Elvira - derudover 12 der bor hos Elvira søster, og 6 dansker hos Kemmy - så vi fylder godt op både i landskabet, hos LIFE og deres hostfamilier. Vi har hørt rygter om at der kommer endnu en dansk familie på tirsdag, og ved at der er endnu 2 familier på vej - alene det gør at vi satser på hurtig papirgang, med vores pas, da vi ikke kan forstille os hvor alle familierne skal bo.

Imorgen tager Anne-Mette på marked med Annerikke og Joselyn, blandt andet for at købe et nigeriansk flag til Elias Pauls fødselsdag om små 20 dage.

20/11-2010

Har haft en skøn dag - Thomas og Elias Paul har været ved poolen i Biscourt, Anne-Mette har været på Marked med Annerikke og Joselyn - det er blevet til 2 sæt fodboldtøj - landsholdsdragte fra Nigeria - selvfølgelig, 2 par sandaler og 3 Nigerianske flag, til at fejre fødselsdag med de næste mange af slagsen.

Vi har snakket med Utibe, som håber på at få os på emigrationskontoret på tirsdag - hvor vi skal have lavet Nigeriansk pas til Elias Paul - selve  proceduren  skulle gerne tage 5-14 dage, og herefter kan vi tage hjem til Danmark, så det er lidt spændende.

21/11-2010

Elvira som står bag LIFE, som vi adoptere gennem her i Lagos, har talt med masser af børnehjemsbørn, udfra deres samtaler har hun skrevet nogle digte, dette er blot et - har sat flere ind på forsiden, under digte:

Colour blind

Until you found me I did not know I could be me, This carefree being so happy just to be.

I can run, I can fly, In all things I can try. Bless God, I am so grateful you didn´t pass me by.

Until you came, I had waited so long. First, hopethen despair became the therme of my song.

As one after the other, others came and went.. But I prayed and drreamt that to me love would be sent.

And when you came I did not know that I was colour blind, Even though I could make outhues of every kind.

They say you are white and your eyes are so blue

But for me it is love that´s the colour of you.

22/11-2010

I eftermiddag har vi været inde på LIFEs kontor, for at skrive under på en dokument, for at få lavet en fødselsattest til Elias Paul - vi afventer stadig de renskrevet papir fra retten - som vi skal bruge, for at ansøge om Nigeriansk pas til Elias Paul.. Så vi har stadig ikke været på emigrationskontoret, og skal det heller ikke de næste par dage, som det ser ud lige pt.

Efter besøget tog Mette og Anne-Mete på marked, denne gang på Lekki marked, som er lidt mere turistagtigt. Vi kunne i allefald selv finde rundt, og fik endelig shoppet lidt, fik købt et par figuer, et maleri og hvad der ellers hører til en tur, på turist marked.

Der er flere danske familier på vej til Lagos, og et par af dem, skal hente børn på Pauls børnehjem. Vi havde derfor forstillet os at Anne-Mette skulle tage ud og sige farvel, hører hvardan det gik med at få tingene i orden til at sponserer vores store dreng, og tage et par billeder og hører til de børn der snart bliver hentet.

Men nej - Elias Paul vil da med ud at sige farvel - for det har jeg jo lovet - som han siger. Så vi tager alle 3 afsted i morgen.

23/11-2010

Hele dagen har Elias Paul spurgt om, hvornår vi skal afsted til børnehjemmet - han glæder sig vildt til at komme afsted, men vi bliver jo nødt til at vente til de store børn har fri fra skole.

Jeg ved fra tidligere, at mange børn har svært ved at komme tilbage til børnehjemmet, i frygt for at blive afleveret igen. Men det gælder ikke vores dreng, desværre kom vi til at spørge Elias Paul om han nu tog med os tilbage efter besøget, og det skulle han lige tænke over 5-6 sekunder inden han sagde ja.. Ikke lige det vi havde håbet, men vi er tilgengæld meget glade for at han har været et sted hvor han har følt sig tryg og glad.

Besøget gik over alt forventning, vi fik den bedste modtagelse af Ifeanyi - som havde fået af vide, vi vil sponsorer hans uddannelse, den store dreng kastet sig om halsen på os, som en lille dreng, og blev ved med at takke, og sige at nu havde han en fremtid - vil nu allerhelst have ham med os hjem, men den går desværre ikke. Men må gang med at sparer, har lovet ham en ferie i DK når han bliver 18, så har 3 år at sparer op i. Så nu har vi alligevel 2 børn, den ene i hånden, den anden med os i hjertet.

De 2 små skønne drenge, der venter på deres danske forældre, blev fotograferet og nussede med, vi snakkede med Mrs. Silver i lang tid, hun skal til Danmark med den delegation der rejser herfra d.5 december, så håber vi kan nå at se hende i Danmark inden hun skal tilbage til Nigeria.

Elias Paul legede fra vi kom ind af døren til vi skulle gå.. Han var så glad for at se alle børnene, og de voksene - var flere gange henne at tage fat i Mrs. Silvers hånd, og krammede de andre børn, og legede de vilde lege, som vi ellers prøver at vænne ham af med. En enkelt gang, bad jeg ham om ikke at slå og skubbe - straks sagde han til de andre børn " stop - my mummy don´t like it" men det glemte han nu selv igen, efter ca. 3 sekunder.

Det bedste var at da vi skulle gå, gik han gladligt med, sagde farvel til de andre børn - og kun os 2 voksene græd vores modige tåre - imens Ifeanyi vinkede os ud af døren.

24/11-2010

Det eneste vi vil skrive om i dag er - ingen mulighed for at komme på paskontor i denne uge alligevel 8-(( og så har vi idag været i Nigeria i 5 uge..

26/11-2010

Idag har Thomas og Johan været med Utibe rundt i hele Lagos for at tjekke papir, prøve at lave fødselsattenser - som skal være klar inden vi kan få lavet pas.

Mette, Chika, Elias Paul og Anne-Mette har været på Nike art galleri - et fantastisk stort galleri, med ene af Afrikanske billeder og skulpture. Nike som den kvinde hedder, der har galleriet, har i hele sit liv kæmpede for kvinders ret i Nigeria - og har udover galleriet i Lagos også 3 andre gallerier i Nigeria og 1 i New York. Hun var selv på galleriet og fortalte om alle billederne, og om Lagos historie udfra billederne.

Herefter tog vi ind i Shoprite, og fik is,  på Eko Hotel og kiggede i deres boghandler - lidt en skuffelse - og sluttet af med buffet frokost på Eko hotel. Måske det ikke er nemt at forstå, men for første gang i 5 uger fik vi salat i alle afskygninger, humus, masser af brød(ikke toastbrød), og til Elias Pauls glæde dessert brod til den store guldmedalje. Thomas og Johan nåede heldigvis at komme ind og spise med os til den sene frokost.

Desværre hjalp det ikke meget at Thomas og Johan brugt 5 timer med Utibe - vores fødselsattester er endnu ikke lavet, og vores hjemrejse er på ingen måde i sigte lige forløbig.

27/11-2010

I formiddag har vi været ved skrædderen for at prøve vores tøj - Elias Paul og Thomas skal have lavet små rettelse ved deres tøj - men så fantastiske ud. Anne-Mettes tøj var ikke lavet, så hun fik taget mål igen - og nu håber vi på det er klar til på tirsdag.

Vi var inviteret til julefrokost af den skandinaviske klub her i Nigeria - af Lene, hendes mand er chef for Maersk i denne del af Afrika, og de har boet her i 2½ år nu. Vi var ca. 40-50 mennesker som med Afrikans band i baggrunden, pool og 35 grader, fik sild, laks, rugbrød og ris a la mande - herefter dansede vi til bongotrommer med vores børn som nød det i fulde drag.

28/11-2010

Første søndag i advent - vores søn sov til klokken 8 for første gang, festen har alligevel taget på ham 8-)) - herefter var det tid til adventsgave, og det har lige siden været til stor undren.. Hvorfor kom julemanden, hvordan kom han ind i værelset, hvorfor har han samme papir som os, har han en bil, hvorfor har han ikke været der de andre år, og hvikle dyr er rensdyr, hvem hjælper ham med at dele gaver ud, hvorfor kan man ikke møde ham, og hvordan åbner man overhovedet en gave, hvordan ved julemanden om man opfører sig godt???. Elias Paul har nu for 2 gang fået en indpakket gave, og han er hver gang lige forundret over hvordan den skal åbnes?? Han ser på ingen måder glad ud for en pakke - men kun virkelig forundret og forbavset. Men åbnede den alligevel med lidt hjælp - og har siden leget med sin nye legobil sammen med Thomas.

30/11-2010

Sidste dag i november dagbogen - og kun en dag fra vores 6 ugers dag, som er i morgen.

De sidste 12 dage har været lidt op og ned - vi nyder tiden med Elias Paul, og det faktum at vi absolut ingen forpligtelse har(udover Thomas - som prøver at arbejde 1-2 timer om dagen), men vi begynder virkelig at savner at komme hjem. Da vi i søndag var alene hele dagen, for første gang siden vi så Elias Paul for første gang - havde vi en perfekt dag, uden en eneste konflikt. Og dem har vi alligevel en del af - så håber sådan at vi snart kan komme hjem til en lidt mere stabil dagligdag, eget køkken og ikke mindst vores egen seng, samt Elias Pauls seng. De sidste 14 dage har Thomas sovet på gulvet - da Elias Paul er en utrolig god bokser i søvne 8-)). Men der er ikke noget at sige til hvis Elias Paul bliver lidt forvirret - alle os dansker og franske voksene, kan også bliver helt rundt på gulvet, af masse måltider, naboer der bor utrolig tæt på, og forvirringen om alle de modrette oplysninger vi får mange gange om dagen.

Vi venter også stadig på Elias Pauls nigerianske pas - vi skulle på emigrationskontoret ca. 3-5 dage efter retten, og vi er nu på 12 dagen. Så det kniber lidt med tålmodigheden - på trods af at vi mange mange gange har fået af vide, at det skal man have for at adopterer fra Nigeria, så det prøver vi at huske os selv på.

Flere gange dagligt har vi fået nye oplysning om hvornår vi skal på emigrationskontoret - og de går lige fra på torsdag, altså d.2 december - omkring d.12. december - så vi lever og ånder for alle oplysningerne om snarligt at komme derind. Det vil ca. tage 5-7 dage at få passet klar til os - så kryds alt hvad krydses kan..

Idag har Anne-Mette, Mette, Malene og Lene - som er damen vi var til julefrokost hos, på lidt shopping, og endelig lykkes det at finde en CD med en historie og en bog der passer sammen med, på yoruba - Så Elias Paul kan få lidt på sit helt eget sprog med hjem. Derudover så vi lidt luksus ting, og de var skønne - men det mindste stykke julepynt, som er blevet købt - kostet den nette sum af 210 danske kroner. Så det blev ikke til så meget 8-((