D.17/10-2010

D. 29/9-2010 fik vi beskeden om at hvis vi vil rejse, ja, så kunne vi rejse - på eget ansvar - i forhold til længden af opholdet, men vi kunne rejse, ned til vores store søn, som vi har ventet på siden d. 27/1-2010 - altså ca. 8 måneder fra vi første gang så billederne af ham, og indtil nu, hvor vi endelig og for første gang - selv har en chance for at gøre noget i forhold til vores adoptionsprocess - og ja, vi rejser med glæde, d. 20/10 om 2 dage, og glæder os mere end det på nogen måde kan beskrives.
Vi bestemte allerede tilbage i feb, at Paul som vores søn hedder, skal hedder Elias Paul Ravnholm - of havde faktisk besluttet, at hans fødselsdato skulle han beholde.. Men tiden er lang og som d.9/10-2010 nærmede sig, blev vi helt utilpasse ved tanke om ikke at være sammen med Elias Paul til hans 6 års fødselsdag, og nu hedder fødselsdagen d.10/12-2010 - og han bliver 6 år..

19/10-2010

Klokken er 21.45 - der er små 6 timer til vi skal kører mod Billund - og derfra til Amsterdam, hvor vi mødes med Mette & Johan, der som os selv også skal til Nigeria for at adopterer. Fra Amsterdam til Lagos er der kun 6½ time - så forventer at lande kl.20.35 i morgen Lagos tid.

I dag fik vi mail fra AC - og HURRA - de italienske og spanske familier i Nigeria, har modtaget approval letter of adoption. Hvilket vil sige de også har fået legaliseret deres adoptioner i Domstolen.Så forhåbentlig betyder det at vores ophold i Nigeria holder sig nogenlunde inden for 2-3 måneder - og ikke flere måneder, som vi lidt havde frygtet.

De sidste ting er pakket, og vi har sagt farvel til alle - så nu vil vi prøve om vi kan falde i søvn - selvom det nok ikke bliver nemt 8-)

21/10-2010

Turen til Lagos i går, gik fint, alle vores 5 kufferter og 115 kg. var kommet frem - vi fik vores visum godkendt til 3 måneder(med undtagelse af Johan - som kun fik en måned - så den må han have forlænget senere). Desværre fandt de en fejl i Thomas vactionsskema -hans tyfus vaccine stod på gul feber siden - han kunne vælge mellem at "tage ud på en klinik" eller lige sidde og snakke om det "mand til mand" - samtalen kostet 11 dollers, og så kunne vi endelig komme ud af lufthavnen.
Vi blev hentet af 2 chaufører, og kørt direkte ud til Elvira, som er den adovkat der står for adoption i Lagos.
Vi troede, vi skulle bo hos hende eller hendes nabo. Men der var ikke plads - så nu bor vi 2 par på Aristo hotel - og spiser alle vores 3 måltider hos Sharon - som har et stort hus længere nede af vejen. Elvira fortalte desuden at vi ikke skulle ud til børnehjemmet næste dag, men først om fredagen, at vi skulle til møde på kontoret næste dag hos Utibe, som kører vores adooptionssag. Samt noget om  økonomi, regler m.m.
Vi gik virkelig trætte i seng kl 00.00 - i vores meget intermistiske hotel værelse - som er med køleskab der ikke virker, varmtvandsbeholder der ikke virker, en bruser der ikke virker - men en skøn seng 8-)

Idag blev vi vækket af Mette, Utibe har haft ringet, vi bliver hentet kl. 10.00 til mødet på kontoret - ned til morgenmad i huset for enden af vejen, de vidste ikke vi skulle komme, men vi fik toast med smør, og en kop kaffe. Så tager vi ind til mødet, bliver spurgt om vi befinder os godt, og om vi er klar til at tage ud på børnehjemmet - og nej det var vi ikke helt, vi vil jo gerne have det halv fine tøj på, gaverne med og så havde vi jo lige tænkt at vi havde en afklimatiseringsdag - men vi fik lov at tage omkring hotellet inden besøget, og Utibe tog med. Hvilket vil sige at vi 4 andre sat meget tæt på bagsædet, men var nok både lidt for nervøse og spændte til at brokke os over sovende arme og ben.

Vi satte Mette og Johan af ved Living fountain, og forsatte den lille timer mere ud til Pauls børnehjem, Sought after Women and Children, børnehjemmet lå i en noget mere fattigt kvarter, end Living Fountain.
Vi blev vist op på første sal til en stor stue med 4 store sofaer, og så sad vi ellers der, i hvad der virkeder som 100 år - måske 5-10 min. Så kom Paul, hans lille ven Samuel og Mrs. Silver ind - og han er(selvfølgelig)bare så sød, meget mindre og meget mørker, end vi havde forstillet os ud fra billederne. Han kom ind i sin meget store skole uniform, og begyndte straks at fortælle om hvad han havde lært i skolen, ABC - er ikke sikker på de er nået til D og tælle til 10 og beskrive farver. Mrs. Silver fortalte at Paul har spurgt efter os i et halvt år, og har glædet os til vi kom.
Han sad først hos Anne-Mette længe, og efter alle beretningerne om skolen, havde han en million spørgsmål: om vi havde pool?, om vi havde en ko - om han måtte få en ko??? om vi havde biler?, om vi havde et køkken? om han måtte få en bibel og en masse andet.
Thomas gav ham den rygsæk vi havde med, med en bil, malerblok, en bamse, farver, en slikkepind, sæbebobler og rosiner i - alt "maden" var væk med det samme, og sæbeboblerne røg ud i tasken, så resten af tingene måtte ud og hænge til tørre.
Mrs. Silver spurgte os om hvor tit vi gik i kirke, da hun mener at alle børnehjems børn har brug for tæt kontakt med kirken - og hun mente ikke at det vil være en opgave for folk der kun gik i kirke til påske - hun vil også hører, om vi havde en bibel til Paul, og om vi bad bordbøn.
Efter en lille time komme alle andre børn hjem fra skole, og den sidste time vi var der, var der en mindre kaos. Inden vi skulle gå, gik vi ind til småbørnene - og hilste på Victor, som bliver hentet af sine danske forældre først i november.
Vi var tilbage på hotellet ved 18 tiden, spiste aftensmad, og er her til aften så vildt trætte - og glæder os sådan til i morgen, hvor vi skal på besøg kl.10..

22/10-2010

Har endnu engang været til morgenmad hos Sharon - som denne gang havde udvidet med syltetøj og toast - kl 10 tog vi ud til børnehjemmet efter at have sat Mette og Johan af ved Living Fountain, var på børnehjemmet ved 11 tiden, Paul var i skole, så en af plejerne hentet ham, imens vi snakkede med Mrs. Silver - hun var sød at give os alle de informationer, hun havde om paul og hans fortid, ikke fordi det var mange, men dejligt at have fået lidt at give videre til senere, når Paul er klar til det.
Hun opfordret os endnu engang til at gå ofte i kirke, bede med Paul morgen og aften og til alle måltider, og sidst med ikke mindst at købe en bibel til ham. Hun havde også en del spørgsmål i forbindelse med vores mening om genfødsel - hvor vi kom lidt til kort. Vi spurgte om vi måtte komme med i deres kirke på søndag - og vi blev budt velkommen og de tilbød os at deltage i Pauls søndagsskole også - så søndag skal vi tidligt op og i søndagsskole og kirke.
Vi fik en masse tid alene med Paul og Mrs. Silver inden alle de andre børn kom fra skole. Da vi havde snakket lidt med alle børnene, gik vi ud på den lille legeplads og var 20 min. inden vi skulle afsted - Mrs. Silver tilbød os at kører med os hen til en boghandler for at købe en bibel til Paul - vi takkede ja, og Paul fik lov at kører med os i bilen - Mrs. Silver kørte i sin egen bil. Alt for hurtigt var vi ved boghandleren(nød sådan kun at være os 3 og en chaufør)vi kiggede efter en bibel, men de fleste hernede har meget med God is good, evil is bad(med mange uhyggelige billeder af alt "evil")Vi købte ikke nogen, vi føler os ret sikre på at Paul har oplevet nok evil - uden vi ligefrem behøver læse det højt for ham.
Udenfor boghandleren skulle vi sige farvel - og det lille pus klamrede sig til Thomas og vil ikke ned igen. Vi lovede ham hundrede gange at komme igen i morgen, men han så så trist ud, og tigge og bad om at komme med os.. Til sidst fik vi sagt farvel og satte ham ind i Mrs. Silvers bil, og imens vi vinkede og vinkede farvel, græd det lille pus hjerteskærende - det var dagens værste oplevelse, og vi har stadig her 6 timer senere dårlig samvittighed over ikke at være hos ham - så nu skal tiden gå hurtigt, så vi kan være sammen i morgen.

Vi har fået lidt af viden om den nye procedure - mandag eller tirsdag kan vi få en tilladelse fra Ministeriet, så vi må tage Paul med os til hotellet. Efter 3 uger kan vi få en tid ved domstolen - i mellemtiden skal vi til alle samtaler med Ministeriet. Der er dog ikke nogen der kan sige noget om, hvor lang tid der går fra vi får tid ved Domstolen, til vi rent faktisk skal i Domstolen. Lige nu er der 6 Franske, 3 Spanske og 3 Italienske familier før os 2 danske familier. Mette og Johan har været så heldig at de har fået lov at tage deres pige med her til hotellet her idag - så de har virkelig hygge sig - og tror de lige vil spise aftensmad sammen, inden de skal ud at afleverer hende igen.

23/10-2010

Det viste sig at Mette og Johan har fået lov at beholde Chika hos sig - vi er selvfølgelige vildt misundelige - men de har det alle 3 godt, og Chika ser ud til at stor trives. Det viser sig så også, at ikke alle holder lige strengt på de nye regler, men Mrs. Silver gør - vi får ikke Paul med før, vi har vores tilladelse fra ministeriet.
Det var skønt at komme ud til Paul igen - men der var en del kaos i dag, alle børn, det vil sige 21 + Mrs. Silver egen 2 - 23 var samlet, og alle er over det hele, kravler rundt om og på os - kalder"Anuti "og "Uncel", så det var ikke nemt at få noget kvalitets tid med Paul. Han tog det nu pænt, skubbede en enkelt gang til en lille pige der sad på Anne-Mettes skød, men delte ellers godt ud af os til de andre.
Endnu engang prøvede vi at finde en bibel til Paul, og havde ham alene i bilen i 10 minutter, så dejligt - inden vi skulle ind i et supermarkede. Det tror vi ikke han har prøvet før, fandt en fin børnebibel til ham og han pegede på alt mad på vejen ud, så købt også et "pølsehorn" til ham. Han var ikke meget for at aflevere det ved kassen, og havde tårer i øjenene - indtil han fik det igen, og var lutter smil, da han skulle med i Mrs. Silvers bil, med bibel og pølsehorn.
En anden god ting er at vi har fået nyt hotelværelse, lige på den anden side af gangen, værelset er større, alle vores kufferter kan være her,  der er varmt vand, en bruser der virker og et køleskab der virker - næsten som at komme i himlen.
Vi spiser alle vores måltider hos Sharon, hendes kok Jocyline laver fantastisk mad, og selv Thomas har fået sin hang til chilli fået sat på prøve. Vi håber det er der vi skal bo, på et senerer tidspunkt, så Thomas måske kan få et par timer i kokkekunst af hende.

Det er nu lykkes os at få opdateret hjemmesiden, modtage alle mails - det kniber dog stadig for Anne-Mette at sende mails, men skriv til hendes faste mail addresse - så svarer hun one way or an ohter..

24/10-2010

Så har vi været i søndagsskole - vi troede, vi skulle ud og se Paul i søndagsskole, men først var det altså os selv der skulle undervises - Mrs. Silvers mand, Mr. Silver underviser de voksene i søndagsskole, så vi sad pænt i 1 time og hørte ham undervise, det var bestemt ikke kedeligt, alle var vildt optaget og han var meget levende i sine spørgsmål og undervisning.  Efter en time hentet Mrs. Silver os igen, da var alle børnene fra børnehjemmet var kommet i bussen, og de mylrede ud, for at vise os hvor de gik i søndagsskole henne. De er inddelt i 3 klasser 1-4 år, 5-10 år og 10-21 år - først når de er fyldt 21 må de komme med til messe i kirken. Indtil da gå de i søndagskole, imens forældrene er til gudstjenste.
Paul var meget stolt af sin nye bibel og (tror vi)meget pinligt berørt over at have os med - men vi fulgte ham hen til hans søndagskole, og gik derefter til gudstjenste. Kirken har 1100 voksene medlemmer, der var 800 i kirke i dag - har sat nogle billeder ind af kirken - under billeder oktober. De er dog ved at bygge en ny, der kan rumme alle 1100 medlemmer. Inden gudstjensten blev vi præsenteret for Mr. Silver og pastoren, som bød os velkommen og sagde vi gerne måtte tage billeder efter gudstjensten.
Gudstjensten er så svær at beskrive med ord - men som Thomas sagde: Der fik vi alligevel en på opleveren. Der var stort band, et kor på ca. 20 mand, forskellige der sang for - og sange i alle afskyggeninger, salmer, rap og gospel, kirkegængere stod op, sang, bad og dansede til. Der var en gæste præst der til sidst holdte en prædken, og hvordan alle mennesker indeholder noget godt, og at alle mennesker kan blive til noget, både for andre og dem selv. Vi er vildt glad for at have været med i kirke - havde nok forstillet os alverdens ting - nævner lige et par stykker - børnehekseri, djævlen og hans værk, os selv der på ingen måder kunne leve op til Mrs. Silvers idealer. Så det var en fantastisk oplevelse, og skønt at vide at der også er nogen der er MEGET religiøse på den gode måde.
Lige for gudstjensten sluttet, gik vi over i Pauls søndagsskole, det ærgede Mrs. Silver lidt, det var lige som vi skulle være kaldt op og velsignes - det skal alle ved deres første besøg i kirken. Men vi var glade for at se Paul i skole, han blev spurgt om en masse, og rejset sig hver gang op, og sagde en salmevers - vores lille dydsmønster 8-)
Vi spurgte Mrs. Silver om lov til at tage ham med ud til frokost, inden han skulle tilbage til børnehjemmet, og fik med nød og næppe lov. Hun måtte ikke overlade ham alene til os før tilladelsen, men vi lovede højt og helligt at komme tilbage med ham inden kl.13 - så vi fik lov.
Vi fik vores chaufør til at kører os på Chiken Republik - en fast food kæde - og købte 3 store portioner med kylling og ris. Vi har allerede fået af vide at Paul spiser alt og altid er sulten, men aldrig har vi set så meget mad, spist så hurtigt og helt op, alle kyllingeben var helt rene, og hvert et riskorn var væk fra tallerkenen. Vi havde begge en del ris tilbage, og skyndte os at smide det ud, så vi ikke fristet Paul mere end nødvendigt - og er helt bange for at han får ondt i maven i aften.
På vej til børnehjemmet begyndte det at regne, og det er altså ikke bare en stor skylle - alle veje oversvømmer, og det sidste vej til børnehjemmet måtte i gå, da bilen ikke kunne kører derned. Vi blev alle drivvåde, og da vi jo alle var i det stive søndagspuds - var både Thomas og Pauls sko fyldt med vand da vi endelig nåede frem.
Vi blev på børnehjemmet i 1 time, før de andre børn kom hjem. Da vi skulle sige farvel, græd det lille pus med store tåre, og det er F...... svært ikke at tude sammen med ham - men vi gik ned i køkkent og en sød plejer sagde til ham, at hvis han sagde pænt farvel, fik han lidt mad - så vinkede han og sagde: bye bye mummy and daddy, så han er altså ret glad for tanken om at få noget at spise.
Imorgen skal vi endnu engang ud på børnehjemmet, og håber at Utibe i morgen får vores tilladelse, så vi snart kan tage ham med os til hotellet.

Lige et lille P.S. Jeg har set alle opfordringrne på billeder af Elias Paul - og de kommer, synes bare vi lige skal have ham rigtigt først 8-) Så kryds finger for i morgen eller senest tirsdag..


25/10-2010

I dag blev ikke dagen, hvor vi kunne få Paul med. Utibe har brugt hele dagen i ministeriet, men uden held, de havde holdt møde hele dagen, så det blev ikke til noget. I morgen skal det bare være, vi har lovet Paul at vi henter ham, og har jo allerede fortrudt det - men både Utibe og Elvira var ret sikre på at det ville blive idag - så følte os næsten sikre da vi satte en ekstra dag på.
Idag da vi tog ud til børnehjemmet, kom Mrs. Silver med alle hans skole papir, og det lille pus klare sig flot i skolen, kun i "homework"går det knap så godt - det kender hans mor rigtig godt - så det skal nok gå 8-)
Vi fik lov at gå med over i skolen for at hente ham, og se hele skolen, møde alle lærer og elever - og igen er vi blevet overrasket på det gode måde - lokalerne var ikke særlige store, men der var max.15 elever i hver klasse, de havde alle hver deres plads, med en lille hylde til deres bøger. Idag havde de sundhedslære og omgang med mad - vil prøve at ligge lidt billeder ind, fra tavleundervisningen.
Vi tog Paul med hjem til børnehjemmet, og havde 3 timer med ham helt alene, fik spurgt ham, om han vil ligge i midten, når han skulle sove hos os på hotelværelset - han sagde klart nej - han vil sove i en seng sammen med os - dejligt med et klart svar, og når nu vi ikke stiller de rigtige spørgsmål - vi legede, tegnede og brugte også en del tid på at snakke om at vi ikke skulle spise hele tiden, selvom Paul ikke var helt enige med os.
Til sidst blev han lidt pylret, Thomas gik en tur med ham på armen, og efter 3 minutter faldt han i søvn. Så den næste time sov han i Thomas arme, på trods af at alle de andre børn kom hjem fra skole, råbte og legede lige ved siden af - og ja selvfølgelig, han er jo vant til det..
På børnehjemmet er der en del store børn, de fleste mellem 8 og 12 - og så en enkelt dreng der lige er blevet 15. Det er altså bare så svært at se de store børn, der drømmer om en familie, eller bare nogen der gerne vil dem det godt. På Sougth after women og children, har de et udvekslings program med spanske familier, der hvert år giver et specifikt barn en rejse til Spanien,hvor de holder ferie hos deres "foster" forældre, som ringer til barnet og sender breve m.m. Når barnet så er blevet 18 kan han/hun komme til Spanien, bo hos ders fosterfamilie og studerer. Men kun børn mellem 8-12 kan optages i sådan et program. Det er også kun børn under 15 der kan bort adopteres -så vores hjerte brister, når vi ser på den store dreng på børnehjemmet, som nu, pga. sin aldre ingen muligheder har. Hver gang vi besøger børnehjemmet, spørge børnene Mrs. Silver hvornår deres forældre kommer, hvem der vil/skal have dem - alle andre end den søde, smukke og store dreng, der godt ved at han ikke har den mulighed.
Da Paul vågnede, skulle vi gå kort efter, han var lidt ked af det, og "dårlige" forældre som vi er, stak vi ham en bolle - så smilede han og sagde bye bye..
Her til aften, kom Elvira, den danske familie der skulle ankomme i aften, er ikke kommet, så vi har prøvet alt muligt for at få fat i dem, men det er ikke lykkes - så nu har vi alle mobiler åbne i håb om at hører fra dem.
Har spurgt Elvira om man kan sponsorer et stort barn - det vil hun prøve at finde ud af til os - for det bliver vi vist nødt til at gøre, for nogensinde at få ro i sjælen igen.
Johan og Thomas har i aften haft stor glæde af hotel baren - måske især fordi en ½ L øl kun koster 14 kroner - og de viser alle de store forboldkampe dernede 8-)))

27/10-2010

I går var bestemt en laaaaaang dag - vi ventet på hotellet i 8 stive timer før vi besluttet os for at tage ud til Paul, uden den berømte tilladelse - lige inden vi vores bil kom, ringede Mrs. Silver og Paul - for Paul var kommet grædende hjem fra skole fordi vi ikke var kommet og hentet ham i skolen.

Vi var på børnehjemmet lige ind til de skulle i bad og i seng, og lige da badet var overstået ringede Utibe - og hurraaaaaaaaa endelig havde vi fået tilladelsen.  Så vi fik den lille sveske med hjem - og han blev så glad, han faldt dog allerede i søvn på vej hjem. Så vi var kort oppe at spise aftensmad, hvor han blev helt paf over det flotte hus, hvor vi spiser, samt alt den mad der pludselig var tilrådighed. - han tog det fint med at børste tænder, blev lidt pylret da han skulle sove, men faldt i søvn og sov hele natten - imens vi var pling vågne hele natten, tralvt optaget hver gang han træk vejret og vendt sig.

I dag vågnede han glad og smilende, vi spiste morgenmad, og tog derefter direkte ind til LIFEs kontor til briefing. Der mødes vi sammen med de andre familier der er kommet de 2 sidste dage - så nu er vi 4 danske familier. Også minsiteren fra Social og helat var på kontoret, hun fortalt at hun snart skulle ud at rejse, så hun vil presse vores sager igennem så hurtigt så muligt - hvilket altsammen lyder rigtig godt - men vi skal nok tage det meste med et gran salt - selvom både Mette og Thomas, er klar til at rejse allerede sidst i november - tror Johan og Anne-Mette knap så meget på det 8-)

De 2 andre danske familier bor hos en Mrs. Shriver - som skulle ligger 20 minutters gang herfra - måske vi prøver at besøge dem en af dagene.

Vi tog derefter ud til Sought after Women and Children for officielt at få overdraget Paul af Mrs. Silver, the socialworker(som ikke hed andet) og vice præsidenten for børnehjemmet. Paul spurgte flere gange på vej derud, om han skulle med os tilbage?? Hvilket vi garenteret flere gange, men tror først han følte sig helt sikker, da var på vej tilbage til hotellet igen. Vi fik taget de officelle billeder og sagt rigtig farvel, og fik også en aftale med Mrs.Silver om at komme i kirke igen søndag om 1½ uge.

Efter frokost var vi en tur i poolen, Paul har snakket flere gange om hvordan han skulle svømme med hajerne i poolen - men der var ikke meget svømmer over ham da vi først var der - men han fik vist lige dyppet tæerne.

Om eftermiddagen var Mette, Johan, Chika og os 3 nede i haven, hvor vi legede og spillede fodbold. Haven ligger nede til vandet - og når der sejler både forbi kommer der "bølger" ind mod havens mur. Paul og Chika havde stor fornøjelse af at råbe ud mod bådene, og så begge ud til at nyder livet i stor stil. De havde dog en ret stor diskussion om det var gud eller præsidenten der kontrolleret bølgerne. Chika var overbevist om at kun gud kunne kontrollerer bølgerne, hvor Paul følte sig ret sikker på at præsidenten, var han der bestemte over bølgerne. Det var så fedt, at hører den diskussion med den skønne Nigerianske accent, der på ingen måder overlader noget til tilfældighederne.

Det har vært en rigtig god dag, næsten alt for nemt - men det sluttet så også da Paul skulle i seng, der fik vi vores sag for, og havde ellers bestemt at Thomas skulle arbejde og Anne-Mette skulle få skrevet lidt hjem - men det droppet vi og gik direkte i senge efter den hårdeste time - som føltes om flere år.

28/10-2010

Vi har besluttet for for en dag "hjemme" hvilket vil sige hotellet og Sharons hus - som er huset med poolen og haven. Vi har dog lige fået af vide at poolen ikke er blevet renset i 7 dage, og der derfor nok er fyldt med fluer der kan ligge æg inde i en, hvis man sluger vand - så det må vi prøve at passe på med.

Var i poolen i 1½ time, og Paul blev med badering  næsten tryg ved at være i - skulle dog have mor indenfor rækkevide - men så snart hun tog fat i ham, sagde han" let me go ".

Efter poolen, tilbage på hotellet tog Paul endnu en tur med skrig og skrål i 1½ time - måske vi er lidt naive, men havde nok forstillet os at alt det problematiske kom på et senere tidspunkt - men det er på alle måde startet.. Mette og Lisbeth - tusind tak for jeres mails, som giver ro i vores nybagte forældrehjerter 8-). Han faldt i søvn i 2 timer, hvorefter vi tog ned at spise aftensmad. Tilgengæld blev aftenen hyggelig, Paul og Thomas lå og så Africa Macig, en filmkanal med meget Afrikansk udsendelser incl , spøgelser og kvinder med ekstra øjne - det er helt klart Pauls ynglings kanal - vi synes den er vildt uhyggelig - men det synes han altså ikke. Tilgengæld kommenterer han tit på særligt helt almindelig Amerikanske film, hvor 2 hvide mænd snakke sammen - som "they are wicked" og altså dermed vildt uhyggelige. Så lige pt. ser vi altså Africa Magic - som "slet" ikke er uhyggelige.

29/10-2010

I dag havde vi, sammen med Mette, Johan og Chika besluttet at tage ud til Conservation Center - et center som skulle vise noget om Nigeria og deres wild life, men da vi endelig kom derud regnede det vildt, og efter 20 minutter tog vi tilbage igen. Istedet tog vi ind forbi Chocolate Royal - skønt sted - helt almindeligt, med lækkert mad, rene toiletter, borde, stole og søde mennesker. Men søde mennesker er der nu over det hele, vi bliver hils på, og snakket med og spurgt til alle steder.Vi satser på at se centeret en anden dag, hvor det regner knap så meget.

I eftermiddag har vi været i poolen med Chika og hendes familie - både Paul og Chika kan nu tælle til 10 på dansk - med kun lidt hjælp. Paul kan desuden sige agurk og MÅÅÅÅÅÅLLL efter at have spillet fodbold med Thomas.Ellers har vi haft en skøn dag - det lille pus beder om sine malarie piller, og sluger dem fint og børster tænder - på trods af ikke at have prøvet det før.

Desværre har han også lært noget af sangen: Hun hedder Lajla, og hun er danser....... er vist kommet til at synge den for meget(hvilket kun er 5 gange) - så i morgen slår vi os løs med børne sange i stedet for. Vi har i dag også fortalt ham, at vi havde tænkt at han skulle hedder Elias Paul, når han kom til Danmark - det blev han ikke glad for - han vil gerne hedde Payol - som vist er en fodboldspiller - kan det ikke passe Maria? Så nu venter vi lidt, med at snakke mere om navne, til vi kommer til Danmark, eller også kan han bare hedde Paul - den tid, den glæde.

Paul og kokken, her hvor vi spiser, snakker yoruba sammen, og Paul fortæller en masse - dejligt han stadig kan huske så meget. Mrs. Silver har fortalt os, at han kun har snakket engelsk eller pitching engelsk, som tales på gaderne i Nigria, på børnehjemmet. Så måske han alligevel kan fortælle lidt om hans baggrund, når han føler sig lidt mere tryg.

Jeg vil lige slutte dagen af, med at sige tak for de mails vi har modtaget, vil så gerne svare, men det er vildt besværligt, så det bliver nok ikke til noget - men er altså rigtig glad for at modtage..

30/10 - 2010

Afslapningsdag :-) Prøvede at gå op til Fantacy Land, en mellem ting, mellem tivoli og en legeplads med pool - Paul var også glad for det, indtil han opdagede at der var en fodboldbane inden ved siden af, der havde drengetræning, og der vil Paul ind, så inden den store scene startet - skyndte vi os hjem - og vi nåede det, inden han blev ked af det.

Vi har også tilbragt et par timer i poolen, og selvom den stadig ret ret ulækker, er det bare så skønt lige at blive kølet ned. Der er ca. 35 grader hernede, og ret fugtigt. Efter poolen har vi været på vores hotelværelse, leget med lego og set Emil fra Lønneberg - Paul elsker Emil, og griner henrygt hver gang Emil får problemer. Havde ellers bestemt os for noget/nogle mere børnevenligt musik/sange - men idag var det Nik og Jay - det faldt altså i god jord, så vi dansede alle 3 lidt til "ryst din røv".  Chika, Mette og Johans pige har haft ondt i maven idag. Da Paul fandt ud af det, tog han en tom juice karton, puttede et par krummer i - rystede den, mens han lukkede øjne og sagde en masse vi ikke forstod, og sluttede af med "thank you good" - kiggede på os - og sagde: "nu har Chika det bedre". Vi ved ikke helt om det er noget han kender fra sit tidligere liv, eller om det er for meget Africa Magic (TV kanal med en masse afrikanske film).

Thomas har fået tjansen med alle toiletbesøg, det var der ellers ikke noget, der tydede på inden vi tog hjemmefra, han har altid været lidt sart med "den slags", men Paul løber kun hen til ham, når det brænder på. Så han er ved at finde ud af hvem han vil bruge til hvad.

I eftermiddags fik vi af vide, at vi skal i ministeriet på tirsdag. Det er noget tidligere end vi havde regnet med, og håber selvfølgelig, det vil være med til at speede vores process op. Tilgengæld bliver vi nok nødt til at blive boende på hotellet lidt endnu. De Spanske familier, der skal flytte ud, før vi kan flytte ind, har fået af vide at deres papir og pas ikke er klar endnu. Havde ellers glædet os lidt til at bo og spise samme sted - men så må vi jo bare glæder os lidt længere tid endnu.

31/10-2010

Vi har fundet den dejligeste pool, med bar og masser af plads. Det hedder Biscourt, og ligger kun små 5-10 minutter fra vores hotel. Faktisk er der jo pool, der hvor vi spiser, men den må ikke bruges i weekenden og den har ikke været renset de 11 dage vi nu har været i Lagos. Men nu har vi så fundet vores nye "hæng ud" sted.

Så efter 7 minutter i Elviras hus, tog vi derop - blev der hele dagen, Johan og Thomas nød de stor øl, Chika og Paul deres første fanta - som hurtigt blev til 5, stor dejlig pool og alle de pomfritter der også kan købes der. Så det har vi bestemt os for at bruge nogle penge på indimellem. Efter poolen tog vi alle 6 ud på Koreansk restaurant - skøn dag.

Inden vi tog herned, havde vi nok lidt en forstilling om at vi ofte fik mulighed for at være sammen med Elvira og hendes familie, måske kunne bruge en chauffør indímellem m.m. Men lige pt. er vi jo 16 adoptiv familier hernede, og vi har ialt set Elvira i 13 minutter og har hurtigt i døren mødt hendes mand - så det er ikke blevet til så meget med at lærer noget om Nigeria på den måde. Men vi har fået et telefonnummer på en chaufør, og kan kontakte ham og mod betaling blive kørt rundt - håber vi kan lokke ham med på market en dag. Men det mærkes at vi er så mange, både Elvira og Utibe har vildt travlt, og har faktisk ikke rigtig tid til at snakke med os, derudover er der flere der bo alle mulige underlige steder, så vi er efterhånden blevet ret glad for vores hotel, hvor vi pt. bor 4 adoptiv familier - de andre 2 par er franske. Så vi overvejer om vi ikke bare skal blive boende, vi skal jo ellers bo der hvor vi spiser, når der bliver ledigt, men det er ikke så hyggeligt med alle de andre der bor der, og bestemt ingen privat liv.