|
Geografi:
Nigeria er et land i Afrika. Efter 15 års
militærstyre blev vinderen af præsidentvalget i februar 1999 Olusegun
Obasanjo indsat i sit embede den 29. maj 1999. Præsidenten har siden
været i stand til at bevare demokratiet. Landets største by er Lagos (13
mio. indb.).
Nigeria ligger nord for Guineabugten, i den
centrale del af Vestafrika. Hovedparten af befolkningen og dermed også
de største byer befinder sig i den sydlige del af landet. Den sydlige
del af Nigeria består af lavland med tropisk klima, rimeligt meget
nedbør og regnskov. Den nordlige halvdelen af landet består af højland
og tørre savanneområder. Saharas ørkenområder strækker sig ind i den
nordlige del af Nigeria
Nigeria deles groft sagt i tre områder af
floderne Niger og Benue, som løber ind i landet fra henholdsvis nordvest
og øst, hvorefter de mødes midt i landet i nærheden af hovedstaden
Abuja, hvorefter løber sydpå og løber ud i Guineagulfen ved det store
Nigerdelta.
Nigerias højeste punkt er Chappal Waddi på 2.419 m,
nær grænsen mod Cameroon.
Blandt Nigerian mest betydningsfulde
byer kan udover hovedstaden Abuja nævnes Lagos, Abeokuta og Kano.
I det 19. århundrede blev Nigerias område besat af det Britiske
Imperium. Landet var delt i tre: kolonierne Vestnigeria, hvor
befolkningen var hovedsagelig Yoruba, og Østnigeria, hvor befolkningen
var hovedsagelig Igbo, og protektoratet Nordnigeria, hvor befolkningen
var hovedsagelig Hausa. Efter uafhængigheden i 1960 ledte etniske
spændinger til Biafrakrigen. Derefter blev Nigeria delt i 36
delstater.Der har været flere perioder af militærregering. Nigeria er
den 12. største producent af råolie i verden og den 8. største eksportør
Nigeria er også et vigtigt center for plante-og dyreliv. Det er alment
anerkendt, at området omkring Calabar i Cross River State har verdens
største mangfoldighed af sommerfugle.
Klima:
Selv om Nigeria er beliggende
i troperne, varierer dets klima fra tropisk ved kysten til sub-tropisk
længere inde i landet. Der er to markante årstider: Regntiden, der varer
fra april til oktober, og den tørre sæson, der varer fra november til
marts. I de kystnære
områder mod syd vil temperaturen ligge på omkring 37° C, mens den i det
tørre nord kan nå de ekstreme 45° C. Den årlige gennemsnitstemperatur
ved hav-niveau er ca. 27° C. De varmeste måneder er marts og april, og
her vil temperaturen mange steder konstant ligge mellem 40 og 45° C.
Klimatabel for Lagos:
Befolkning:
Nigeria er
berømt for sin enorme befolkning på omkring 145 millioner mennesker -
det er den største nationale befolkning på det afrikanske kontinent.
Landet har gennemgået en eksplosiv befolkningstilvækst og anses for at
have et af de højeste vækst- og fødselstal i verden. En ud af hver 4.
afrikaner udgøres i dag af en nigerianer.
Nigeria har mere end 250 rene
etniske grupper - alle med forskellige sprog og skikke. Dette gør
Nigeria til et land med en rig etnisk mangfoldighed.
De absolut
største etniske grupper udgøres af Haussa´erne og Fulani´erne i nord,
Igbo´erne i sydøst og Yoruba´erne i sydvest. Andre store etniske grupper
er Tivi´erne, Ibibio´erne, Ijaw´erne, Kanuri´erne, Nupe´erne og
Gwari´erne.
Der findes herudover et lille mindretal af briter,
amerikanere, kinesere, japanere, syrere, libanesere samt flygtninge fra
andre Vest- og Østafrikanske lande. Disse mindretal lever primært i de
større byer som Lagos og hovedstaden Abuja eller arbejder i
Niger-deltaet for de store olieselskaber.
Generelt er sundhed,
sundhedspleje og de generelle levevilkår i Nigeria dårlige, hvilket også
afspejles i en gennemsnitslevealder på under 50 år. Kun lidt over
halvdelen af den nigerianske befolkning har adgang til rent drikkevand
og ordentlige sanitære forhold.
Sprog
Det officielle sprog i Nigeria er engelsk og
herudover er de 3 vigtigste stammesprog Yoruba, Hause-Fulani og Igbo.
Pidgin English (eller
Kineserengelsk), der er en blanding af det engelske sprog og flere
stamme-sprog, tales og forstås af næsten alle nigerianere, men kan være
lidt af en udfordring for bl.a danske besøgende i landet. Så glæder os
til udfordringen.
Ud over de mange stammesprog findes der mere en
374 dialekter indenfor de etniske grupper.
Våbenskjold:
Det sorte skjold repræsenterer
den frugtbare jord, mens de sølvskinnende bånd symboliserer floderne
Niger og Benue, der udgør de vigtigste indre vandveje i landet.
Coctus spectabilis er en
farverig blomst, der vokser vildt i Nigeria, og denne er afbilledet
nederst i våbenskjoldet på en baggrund af nationalfarverne grøn og hvid.
Ørnen står for styrke
og de to heste symboliserer værdighed.
Det nigerianske motto: ”Unity and Faith, Peace and
Progress” er indskrevet nederst på våbenskjoldets banner.
Den Nigerianske Flag:
Det nigerianske flag blev udformet af Taiwo
Akinkunmi i 1958 og blev i 1959 valgt blandt 2870 forslag i en
konkurrence om at skabe landets kommende nationale flag-symbol.
Flaget blev officielt hejst første gang kl. 12.00 den 1. oktober
1960 på Nigerias uafhængighedsdag.
Flaget er opdelt i 3 lige
store vertikale dele i farverne hvid og grøn. Den grønne farve
repræsenterer landbruget og den hvide farve enhed og fred.
. |
|