I ved det godt...men vi skriver det alligevel: Vi har ikke købt Elias Paul. Vi har betalt for formidlingen af ham ;-) Et adoptivbarn er som bekendt et lille, levende menneske - ikke en importvare, der kan bestilles i bestemte farver, størrelser og funktionsniveauer.

Respekter hvis Elias Paul i den første tid "går tilbage" i udvikling. Det er et sundhedstegn, hvis et adoptivbarn er så trygt, at det tør indhente nogle af de udviklingstrin, det i kampen for overlevelse har måttet forcere.

Efter nogle måneder er det ikke usandsynligt at han vil begynde at gøre oprør. Det kan også være at han pludselig vil opføre sig grimt, når vi er sammen med jer. Selvfølgelig skal der sættes grænser for den værste opførsel, men det er vigtigt at huske, at det er et sundhedstegn for et adoptivbarn. Når barnet begynder at føle sig trygt, når det ved at det er elsket og ikke bliver afvist, tør det langsomt lukke op for de svære følelser. Det skal vi glæde os over.

Hvis Elias Paul i stor udstrækning søger trøst eller tryghed hos jer, kan det være en hjælp, hvis I - i starten - kærligt guider ham tilbage til hans forældre. For Elias Paul kan det sagtens vare længe før han føler mere tilknytning til sin mor og far end f.x. til alle andre familiemedlemmer. Modsat skal I heller ikke fortvivle, hvis han ikke vil kendes ved jer i lang tid. Han kan meget vel udvælge sig en primær-person igennem hvem, han lærer andre at kende. Når han ser, at hans primær-person godkender jer, vil han automatisk lære, at I er gode nok og til at stole på.

Vi er klar over, at Elias Paul ikke ligner os og har selvfølgelig gjort os mange tanker om racisme og den slags. Vi hverken kan, eller ønsker på nogen måde at skjule den omstændighed, at Elias Paul er adopteret.

Vi ønsker at I - i hvert fald når I er sammen med Elias Paul - omtaler hans fødeland med respekt. Elias Paul har 2 sæt rødder - nigerianske og danske. Vi vil forsøge at opdrage ham til at have stolthed i hjertet over begge sæt rødder, så det bliver en velsignelse for ham - og ikke en forvirrende byrde.

Elias Pauls fortid er hans og vores historie. Det er vigtigt for os, at Elias Paul bliver den første der kender sin egen historie om nogle år og at han ikke skal færdes i et miljø, hvor mange kender ham bedre end han kender sig selv. Til den tid kan han selv fortælle den videre, hvis han vil.

Mest praktisk:

Vi har brug for ro i starten. I er MEGET velkomne til at komme og hilse på Elias Paul og os. Det håber vi faktisk at I gider...da det er vigtigt for os at Elias Paul oplever vores netværk - stykke for stykke. Men i begyndelsen - de første uger - beder vi om at besøgene bliver korte. Derefter kan besøgene blive lidt længere, men vi har tænkt os at være rimelig "ærlige" om, hvornår vi kan mærke at han har brug for ro.

Elias Paul er meget sårbar over for afvisning. Han har ikke den grundlæggende tro på at han er elsket. Derfor kan det se ud som om vi ikke er "så hårde" ved ham, som man måske ville synes var rimeligt, når han gør noget forkert. Vi vil også bruge ekstra god tid på at trøste ham, når han har fået en reprimande. Dette er ikke at ligestille med "pylrethed" eller manglende konsekvens. Det kommer til at tage lang tid at overbevise ham om, at man godt kan være vred over det han gør - samtidig med at man elsker ham højt.

Miraklet ved adoption er, at valget om at tage ansvar for en andens barn – et forladt barn – skaber tilknytningsbånd så stærke som blodårer og bliver en særlig gave.